Hvidvaskbekæmpelse er vigtig. De seneste afsløringer har gjort det meget tydeligt, at hvidvask kan medvirke til at muliggøre våbenhandel, narkokriminalitet, terrorfinansiering osv. Der er forståeligt fokus på ’verdens værste hvidvasker’, på de grumme historier om før-forbrydelserne med våbensalg mv. og på alt det, der er gået galt, og alt det, der burde være gjort, ikke mindst fra ’dørvogterne’, nemlig bankerne.
Men det allervigtigste er jo, at det bliver anderledes i fremtiden. At der overalt ved hvidvaskforebyggelse bliver mere fokus, bedre redskaber og mere samarbejde. Der er masser af regler på området. Der er sket lovstramninger.