Det er en udbredt opfattelse, at kristendommen har haft en afgørende indflydelse på vores kultur, ikke kun på det religiøse område, men også på de demokratiske og humanistiske værdier, der ligger til grund for den moderne velfærdsstat.
Denne opfattelse præger også det, der åbenbart skal være Dansk Folkepartis grundlag, hvilket for nylig er blevet formuleret af Messerschmidt, som taler om vor kristne arv og det kristne budskab, der ifølge ham har skabt det fantastiske danske samfund, som vi skal værne om ved at forstå, hvordan det er blevet til.