Med minksagen fik oppositionen det store afsæt til en forarget kritik af etparti-regeringen Frederiksen – og det gjaldt ikke mindst dens totalitære islæt: den snæversynede, egenrådige planlægning og den komplet udemokratiske udførelse.
Pludselig hørte man ledende venstrepolitikere beskylde landets øverste beslutningstagere for mørklagte mellemregninger, hemmelig sagsbehandling, manglende baggrundspapirer og usynliggjorte detaljer – og Inger Støjberg rammede forargelsen ind med følgende salut: »Beslutninger bliver truffet i mørke langt væk fra Folketinget«, sagde hun. »Regeringskontorerne er blevet en sump af magt, der langsomt, men sikkert æder det danske demokrati«.
For nogle iagttagere var det toppunktet af grotesk galgenhumor, eftersom partiet Venstre selv for få år siden i nært samarbejde med S vedtog en af de mest lukkede offentlighedslovgivninger, nogen stat kunne sammensætte – og hvor mørklægningen af den til enhver tid siddende regerings centrale beslutningsarbejde netop var – ja: selve juvelen i – sumpen.
Men advarslerne er fortsat fra både politikere og lederskribenter om et folkestyre halvt havareret i muddergrøften, i en »magtfuldkommenhed helt uden sidestykke«, som Venstres leder på et tidspunkt sagde. Det sidste er bare ikke rigtigt.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage
Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.
Læs videre nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
Skriv kommentar