Fortællingen er selve skolens essens: En fokuseret børneflok og en lærer med et anliggende. Fra Athens agora og skolen under det store baobabtræ i Afrika til den danske folkeskole – det ældste redskab i lærerens værktøjskasse.
Men det må ikke forlede nogen til at tro, at fortællingen hører en svunden tid til. Den er et lige så kraftfuldt redskab i dag som for hundrede eller tusinde år siden. Også i vores superindividualiserede, skærmfikserede tid formår fortællingen at tryllebinde en skoleklasse. Den skaber ro, koncentration, fællesskab og tryghed, og den bidrager dermed også til at sætte den ramme om skolen, der er forudsætningen for, at læring og dannelse overhovedet kan finde sted.




























