Det var et gammeldags ord! Hvordan vil du få folk til at bruge det igen?«, spurgte ordstyrer Anne Sophia Hermansen med forbløffelse i stemmen, da jeg kastede ordet ærefrygt ind i samtalen med Svend Brinkmann og Rane Willerslev i en udsolgt Tivolis Koncertsal i januar. Svaret var, at det kom på bog til maj, og det virkelig er et ord, som har fremtiden for sig.

Der er brug for det ord. Ærefrygt er på mange måder det, der mangler i den moderne civilisation, hvor vi uden rigtig at kunne mærke det er ved at køre verden i sænk. Ikke bare klimakrise og tab af biodiversitet, men også mistrivsel blandt unge og gamle, meningstomhed og snigende afhængighed af bittesmå skærme med kattevideoer, kalder på en ny form for kontakt, vi måske også havde engang: Kontakten mellem person og planet, følelsen af tilhør og hjemlighed i verden.