Kronik afSarah Lilliendahl Diemar
Sarah Lilliendahl Diemar er gymnasieelev. Teksten er fra en årsprøve på Rysensteen Gymnasium, juni 23
Der er masser af valg, og det kan virke overvældende. Måske var livet lykkeligere i gamle dage, da alle kendte deres plads, og smedens søn vidste, at han skulle være smed. Refleksioner fra en gymnasieelev.
Vågen, endelig! Efter en yderst frygtelig nat med et tilbagevendende mareridt om børnelokkeren, der gik op og ned ad min gade, og som så mange gange før endte med at fange mig, holde mig fast og værst af alt tage min stemme. Jeg kunne ikke skrige, jeg kunne ikke skrige på min mor.
At vågne var friheden, at vågne fra mareridtet og være fri og ikke at blive holdt fast mere. Det er det bedste, jeg ved, tror jeg …
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu1
2
3
4
5
6
© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her
