I den seneste debat omkring Palæstina og den israelske besættelse har en del stemmer stillet spørgsmålet, hvorfor Hamas får lov til at tegne verdens billede af Palæstinas modstand, og hvorfor det ikke i stedet tegnes af fredelige, ikkevoldelige og juridiske modstandsformer.
Der findes et langt svar på det spørgsmål, som ofte diskuteres inden for forskningen i politisk vold, men der er også et kortere svar, som jeg gerne vil fokusere på her. Det er, at der i mange år har været en særdeles aktiv organisering af fredelige og ikkevoldelige modstandsaktiviteter både i Gaza og på Vestbredden, som har fået stadigt vanskeligere kår.




























