Inden for de sidste par uger har man på TV 2 kunnet se undercover dokumentaren ’Bordellernes bagmænd’, som går bag de ulovlige udlejninger af ejendomme til bordeldrift. I dokumentaren bliver det afsløret, hvordan en underskov af danske udlejere spekulerer i at udleje deres ofte faldefærdige huse og værelser ud for en høj pris til bordeldrift.
I Danmark er det lovligt at købe og sælge sex, så længe sælgeren er over 18 år. Men det er ulovligt at udnytte eller tjene penge på andres prostitution. Men dokumentaren viser klart, at rufferi og medvirken til rufferi lever i bedste velgående, og at politiet har svært ved at stille noget op.




























