Under den kolde krig var Berlin, Budapest og Prag Europas brændpunkter. Den Røde Hær stod uden for Lübecks bymur. Danmark var ’frontlinjestat’ (det hed det dog ikke dengang). Men stemningen i landet var ganske afslappet. Skiftende regeringers mantra var ’afspænding’ eller ’robust afspænding’.
Ifølge Harmel-rapporten fra 1967 var Nato’s formål dobbelt: afskrækkelse samtidig med afspænding. Sovjetunionen førte ganske vist krig i Afghanistan 1979-89, men Danmark og europæerne i det hele taget ville bevare 1970’ernes afspænding i Europa. Under såvel blå som røde regeringer var politikken: ingen fremmede baser eller atomvåben på dansk jord og ingen Nato-øvelser omkring Bornholm. Danmark reserverede sig over for amerikanske mellemdistanceraketter i Europa (selv om de ikke var tiltænkt dansk territorium).
