Roald Als foreslår i Politiken 9. november en løsning på parkeringsproblemerne i Københavns Kommune. Løsningen inspireret af oplevelser i Italien er at give parkeringspladserne forskellig farve. F.eks. hvide beregnet til dem, der bor der, et begrænset antal blå til dem, der kommer udefra. Hvis man vil nuancere systemet, kunne der være et antal grå til den ældre del af befolkningen.
Det sidste tilslutter jeg mig helhjertet. Parkeringspladser for ældre eksisterer ikke i debatten. Det handler om den arbejdsduelige del af befolkningen. Nedlæggelse af parkeringspladser forsvares bl.a. med, at man kan gå, cykle, tage metroen etc. Nu er det uheldigvis sådan, at ældre mennesker ofte har gangbesvær grundet nedsat muskelmasse og problemer med balancen. Egne erfaringer viser, at det også kan være et problem at bevare overblikket på de pulserende cykelstier og indimellem er til irritation for andre. I metroen risikerer ældre mennesker at blive kastet rundt, fordi toget accelererer og stopper så brat. Det er livet om at gøre at tilkæmpe sig et holdepunkt og samle kræfter til senere at mase sig igennem folkemængden til udgangen. I tide. Busserne gør ingen forskel.
