Så læser man lige en artikel om Pernille Frahm, som føler sig marginaliseret som tidligere politiker. Der er åbenbart ikke nogen der vil ansatte sådan nogle typer. Det er da også forfærdeligt. Hvordan kan det dog være at arbejdsgivere ikke kan fatte hvor stort et potentiale der er i tidligere politikere? Eller, det ved de måske allerede? Kan det tænkes at arbejdsgivere også ser fjernsyn, læser aviser og ser hvilken børnehave politik er, og måske endnu vigtigere, hvordan deres ansøgere har skabt sig offentligt igennem tiden? Jeg kan kun sige EN ting til sådan en omgang flæberi: Velkommen til den verden vi andre lever i. Det vil med andre ord sige den verden I politikere har hovedansvaret for at have været med til at skabe. Er det overraskende at man som arbejdsgiver ikke gider have folk ansat, hvis "bedste" egenskab er at råbe efter andre hvor elendige de og deres meninger er, og hvis eneste livsbedrift er at have praktiseret det råberi hele sit voksne liv? Tag en tudekiks og find en praktikplads, Pernille. Til dagpengesats, naturligvis. Du skal ikke forvente nogen sympati herfra, uanset hvor meget de hjerteskærende violiner kører løs i baggrunden. Sådan her har vi andre levet i mange år. Jøsses!