Hvornår får vi en erkendelse af, at "det arabiske forår" er endt akkurat som realisterne frygtede? At vi i stedet er vidner til en "arabisk atomvinter" i praksis? Jeg vil ikke spilde pladsen med at referere Politikens redaktørers mange jublende og optimistiske udsagn, der er nok at tage af og ingen er vel gået den normale læser næsen forbi, så lad mig i stedet fabrikere en slags status over det "arabiske forår".
Egypten : Alt er som før, militæret sidder om muligt med et endnu større greb om magten. Militæret har fået en alliance med de tidligere forbudte islamistiske partier, altså blot udskiftet den magtbase de havde ift Mubarak.




























