Forventer du, at du er økonomisk sikret, fordi du i tide har tegnet en forsikring mod nedsat erhvervsevne? Så får du sikkert en slem overraskelse, hvis du en dag er så uheldig at få brug for din forsikring.
PFA snyder folk, som har tegnet forsikring mod nedsat erhvervsevne
Der har på det sidste været en del i medierne, om kommunernes lægekonsulenters tvivlsomme håndtering af sager i forbindelse med nedsat erhvervsevne efter sygdom eller ulykke. Desværre må de samme folk ofte kæmpe en umulig kamp mod forsikringsselskaberne, som nægter at udbetale den forsikring, mange mennesker har krav på ved nedsat erhvervsevne.
Forsikringsselskaberne benytter, meget belejligt, udelukkende deres egne lægekonsulenter, som aldrig ser ”patienten”, men ikke desto mindre er i stand til at træffe afgørelser, som strider mod lægelig dokumentation fra de speciallæger, som rent faktisk har undersøgt ”patienten”.



























