Når jeg nu skriver dette indlæg, kan det godt være, der er nogen der opfatter det, som om jeg er en sur gammel pensionist, der ikke ser fremtiden i det rette skær. Sådan tror jeg jeg ikke, ret mange i min omgangskreds ser mig. Jeg føler mig som en velfungerende 82-årig, der er klar til at tage en politisk debat.
Men lidt sur er jeg, og hvorfor nu det?




























