I øjeblikket pågår en kamp om sociale forringelser i Danmark som siger spar-2 til alt, vi før har oplevet. For nogle af os betyder dette temmelig meget, for det er os, der bliver ramt. Med os mener jeg os med handicap, der gerne vil være en del af fællesskabet, men som har brug for den kompensation, det kræver, når vi kun kan arbejde for nedsat styrke. Det er os, der får en væsentlig lønnedgang på grund af, at andre skal have skattelettelser.
Derfor bliver det svært at holde den pæne, intellektuelle tone, hvor man sidder og konverserer med tekoppen strittende i luften. Der kan godt komme nogle udbrud, der måske ikke er hensigtsmæssige – ikke mindst fra mig selv.




























