Lad vær med at misbruge evalueringen af pædagoguddannelsen

Lyt til artiklen

Gentagende gange indenfor kort tid har jeg hørt det. Evalueringen understøtter behovet for en socialpædagogisk uddannelse. Næstformanden for SL, Maria Sonne, skrev i medlemsbladet Socialpædagogen, og formand Benny Andersen sagde det gentagende gange i hans debat på P1. Men jeg forstår ikke, at evalueringen kan tolkes sådan. Det er jo slet ikke sandt, at evalueringen understøtter en socialpædagogisk grunduddannelse, den siger bare, at der skal være mere fokus på specialiseringen i uddannelsen. Den siger det, PLS i længere tid har sagt. Nemlig at specialiseringen skal i fokus. Men grundtanken ved specialiseringen er jo ikke at dele uddannelsen op, som SL bliver ved med at postulere. Den er, at man tager en generalistuddannelse og vælger at specialisere sig på enkelte områder. Man kan ikke lave en kobling mellem socialpædagogik og specialisering. Denne sammenhæng eksisterer simpelthen ikke. Man kan ligeså vel specialisere sig i børn- og ungeområdet, som man kan specialisere sig inden for mennesker med fysisk nedsat handleevne. Det som evalueringen siger, er at der skal være mere plads til at specialisere sig. Dette mener PLS vil ske ved, at man først og fremmest lægger det mere op til den studerende, hvad han eller hun vil specialisere sig indenfor. Man skal gøre det mere individuelt, hvad specialisering er. Det kan man gøre ved at nytænke specialisering, så man ikke deler det op i målgruppe, som det er nu, men i stedet deler det op i pædagogiske metoder og teorier. Så kan flere af målgrupperne overlappe hinanden, og derved inkluderes alle de forskelige personer i stedet at adskille dem. Ved f.eks. at specialisere sig på emnet inklusion, behøver man ikke kun at tænke børn og unge men muligvis sammenligge det socialpædagogiske felt og det almene felt. PLS mener, ved at vi får mere undervisning, så kan vi også få plads til at specialisere os i meget større grad end tidligere. Ved dette kommer vi ud over den meget ekskluderende tanke at dele uddannelsen, og så kan vi i fællesskab forbedre uddannelsen. PLS mener at socialpædagogik skal tænkes mere ind i uddannelsen i stedet for at adskille den, fordi i bund og grund er pædagogik meget ens, så lad vær’ at adskille det i små segmenter. Hjælp os med at styrke denne generalistuddannelse NU!

Abrahim Borgi

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her