I dag sad jeg, som jeg tit gør, og gennemlæste kommentarer til et debatindlæg. I dette tilfælde indlægget "De riges krav om skattelettelser forarger mig" af Michael Rothstein. Her stødte jeg, et stykke nede i kommentarerne, på følgende meningsudveksling. Først skriver Lars Nielsen: "Jeg arbejdede engang som arbejdsmand for en advokat der havde nogle udlejningsruiner til udlejning ved siden af. Det var i 2006. Jeg fik en bruttoløn på 17.000.
En dag fortalte han at han skulle til Kbh. til et møde i et par timer. Det ville han få 20.000 for. Som han selv sagde - det er nogle af de letteste penge jeg har tjent." Lars Nielsen skriver endvidere, at han har oplevet flere lignende eksempler i sin tid som arbejdsmand. Det tror jeg i øvrigt vi er mange der har. Samtalen går lidt frem og tilbage, som den jo i sagens natur, og heldigvis, gør. Indtil Michael Hansen melder sig på banen med følgende udsagn: "Kurt, hvem har valgt at du skal arbejde manuelt? Det er muligt at du med udsigten til nedslidning i 60 års alderen måske indser at det var et skidt valg, men lad da venligst være med at bebrejde andre mennesker, som måske har valgt "smartere" end dig.
Ellers er jeg enig med Louise. Blot tilføje at folk med lange uddannelser tit også står med et større ansvar. Manden på gulvet har typisk ansvaret for hans lille station. Manden på kontoret har typisk ansvaret for sine ansatte, budgettet osv. Og at direktøren/forskeren/økonomen etc. arbejder 50-70 timer om ugen, fordi han/hun kan lide sit arbejdet, berettiger dem vel ikke mindre til løn for arbejdet?"

Michael Hansen svarer ikke Lars direkte, men en anden debattør. Dog kunne svaret i bund og grund lige så godt have været til Lars Nielsen. Først var min tanke at skrive et svar i tråden, men som sagt syntes jeg at denne meningsudveksling fortjente mere opmærksomhed end som så. Michael Hansen argumenterer for at man "jo bare" kan tage en uddannelse så man selv bliver en af dem som ikke behøver udføre fysisk arbejde til en fornærmende løn. Jeg kan i denne forbindelse informere om, at fornærmende ringe løn også findes når man udfylder andre funktioner end fysisk arbejde som ufaglært, men mere om det senere. Det synspunkt Michael lufter her, hører man ofte, og helt hen i vejret er det bestemt ikke. Jeg synes dog at der er tale om en meget arrogant og i øvrigt naiv holdning. Det synes jeg af 2 grunde: • Uanset hvordan vi vender og drejer det, så skal der jo være nogen til at stable varerne op i supermarkedet, slagte vores kvæg, feje vores gader og yde telefonsupport. Selv hvis alle og enhver tog en akademisk uddannelse ville det stadig være nødvendigt at nogen påtog sig disse opgaver. • Ikke alle har de samme forudsætninger for at tage en uddannelse. Nogle er simpelthen ikke bogligt begavede, andre kommer fra familier eller miljøer hvor muligheden, af forskellige grunde, simpelthen ikke er til stede. Det kan handle om social arv, om psykiske problemer, om sociale handikap osv. Men hey, du skulle jo bare have tænkt dig om og fået en uddannelse da du var ung. Det gjorde du ikke, så nu må du acceptere at du skal nedslides fysisk for at tjene mindre på en måned end din arbejdsgiver tjener på et møde der varer en time.

Som landet ligger nu får du følgende ud af at have taget en uddannelse, som i parentes bemærket er betalt af staten: • en langt højere løn og et langt større rådighedsbeløb som pensionist • muligheden for ikke at blive slidt op fysisk • muligheden for at lave noget du kan lide Ovenstående er der intet urimeligt eller odiøst i. Naturligvis skal man belønnes for at have dygtiggjort sig. Det urimelige består i forskellens størrelse, hvilket jo illustreres fortrinligt I Lars Nielsens eksempel. Og dertil kommer at man igen kan pege på det faktum, at uanset hvad, så skal der være nogen der udfører det manuelle og trivielle arbejde. Selv er jeg ufaglært. Jeg har været heldig og dygtig nok til at have haft et par forholdsvis vellønnede jobs i fortiden. For et lille år siden måtte jeg dog tage et job som supporter for en softwareproducent som alle kender. Supporten er naturligvis udliciteret så pågældende softwareproducent kan supportere deres kunder så billigt som muligt og uden at tage socialt ansvar for de ansatte. I mit job er følgende kompetencer nødvendige: • jeg skal kunne formulere mig flydende, både på skrift og i tale, på både dansk og engelsk. • jeg skal, som minimum, være superbruger af PC og Mac-computere og have den pædagogiske tæft som kræves for at formidle denne viden til folk uden tekniske kompetencer. • jeg skal kunne skrive et forholdsvis højt antal tegn i minuttet på tastatur - der bliver afholdt tests for at sikre, at det kan jeg. • jeg skal kunne tackle besværlige kunder, udvise tålmodighed og være diplomatisk i situationer hvor jeg bliver udsat for en irrationel og aggressiv tone. • jeg skal holde mig teknisk opdateret og læse og forstå informationsmateriale af avanceret karakter. Jeg bliver testet for at sikre at jeg har læst og forstået dette materiale. • jeg skal oprette og lukke et på forhånd defineret antal sager ugentligt og jeg bliver målt på kundetilfredshed. Ud over at jeg sidder i et lokale hvor vi er for mange på for lidt plads, hvor luften er ualmindeligt fattig på ilt og har været igennem adskillige computeres kølere før den når mine lunger, så lider jeg ikke fysisk overlast. Dog kan det nævnes at jeg skriver dette liggende med ondt i ryggen - et resultat af at sidde med en mus i hånden 37,5 timer om ugen. Startlønnen var 18.500 kr. om måneden før skat. Nu lyder den på 19.000. Personalegoderne består i gratis kaffe, en skrabet frugtordning og opstillede automater i hvilke man kan købe chokolade og sodavand til overpriser. Årets sommerfest kostede 300 kroner, som bliver trukket over lønnen, at deltage i. Jeg har kendskab til kolleger som har siddet i jobbet i over fem år som tjener 21.000 kr. om måneden. Jeg er personligt fuldt ud indstillet på at jeg skal "straffes" for ikke at have fået en uddannelse. Det var dumt af mig, måske specielt med tanke på de forudsætninger jeg havde. Jeg accepterer altså at jeg ikke skal tjene det samme som en færdiguddannet lærer eller en advokat. Urimeligheden, og en sådan mener jeg at der er tale om, består ikke i "straffens" eksistens, men i dens omfang. Når man, fordi man har taget en forholdsvis kortvarig økonomisk uddannelse på Copenhagen Business School kan tjene 40.000 kr. månedligt med et par års anciennitet, eller når advokaten eller konsulenten kan tjene 20.000 på at deltage i et møde der varer en time, så synes jeg simpelthen retfærdigheden er svær at få øje på. Jeg vil gå så vidt som til at sige, at selvom mit arbejde ikke krævede kompetencer overhovedet, så ville det være himmelråbende uretfærdigt at jeg bliver spist af med 19.000 om måneden. Og dette faktum, sammenholdt med at jeg er klar over at nogen har det langt hårdere end jeg selv, gør at jeg bliver overordentligt provokeret af Michael Hansens nedladende, arrogante og i øvrigt naive argumentation. Naive fordi der, som pointeret ovenfor, skal være nogen der tager sig af det manuelle og trivielle arbejde hvis samfundet skal fungere. I øjeblikket ansætter man jo også, kunne man for nyligt se på TV, akademikere i 7-Eleven. For et par uger siden hjalp jeg en ven, som er håndværker, med at sætte hans nyindkøbte bærbare computer op. Under vejs i processen, imens jeg ved hjælp af kommandoen "msconfig" redigerede i hvilke programmer computeren skulle indlæse ved opstart, sagde han følgende: "Du må da få helt vildt meget i løn, for alt det her er jo komplet volapyk for os almindelige dødelige". Selv tjener han 37.000 kr. om måneden, fortalte han efter at have gjort store øjne da han hørte min løn - og jeg pyntede endda på den og sagde at jeg tjente 20.000 kr. i et anfald af stupid forfængelighed. Som sagt er jeg indstillet på ikke at kunne tjene en top-løn når jeg ikke har en videregående uddannelse i bagagen og jeg accepterer fuldt ud at jeg må tage et arbejde som er trivielt og uinspirerende for at bidrage til at hjulene kører rundt. I mit tilfælde bærer jeg endda selv en rigtig stor del af skylden idet jeg, i vidt omfang, havde mulighed for at uddanne mig - hvilket ikke er tilfældet for ganske mange andre.