Jeg er lidt træt af politikere og medier, der altid giver bilisterne skylden for deres rådne kørsel eller overtrædelser af diverse love. Vanvidsbilisten Ayub Sedigh, der blev fanget af TV2’s kamera i starten af sidste uge, kørte naturligvis hensynsløst. Men det vil være ærgerligt hvis sagen om rådden kørsel stoppede ved personen Ayub. Diskussionen må da gå videre. Har vi indrettet vejnettet på en fornuftig måde der giver mening, så man i større grad får lyst til at følge lovene. Ayub må da kunne bruges til mere.
Det er selvfølgelig ikke i orden at overtræde færdselsloven. Men når det er sagt, så kan der gøres langt mere i Danmark for en smidigere kørsel. Blandt andet langt flere adfærdsregulerende foranstaltninger.




























