Noget kunne tyde på det. Vi flasher ikke så meget med Dankortene i disse tider. For hvorfor skulle vi dog anskaffe os en multimixer, der "matcher dit køkken". Hvorfor skulle vi dog falde for et poporkester, der bræger løs om, at vi skal "tænke blåt", når Nykredit Bank lige har fået 3 hak i tuden af Moody. Hvorfor skulle vi dog skifte teleudbyder, fordi Zirkus Nemo's direktør scorer kassen på at fjolle rundt med sit plastikgebis. Nej, vel? Der går langt imellem en begavet reklame, der kan lokke os. Dem, der måske kan lokke (ikke fordi de er begavede) har et publikum hos børnefamilier, hvor poderne kan påvirkes til sukkersød morgenmad, slik og læsedrikke. Os halvgamle gider ikke det fis. Vi er nemlig på nettet. Der kan vi handle i fred uden muzak, smagsprøver og terrængående barnevogne og finde det rigtige tilbud, hvis mikrobølgerne strejker eller der er brug for et nyt sæt vandfast overtrækstøj. Man skal selvfølgelig se sig for, men vi er jo ikke komplet idioter os halvgamle netbrugere. Hit med en havetraktor, en kinesisk knallert, et energivenligt køleskab, et par gulvtæpper, en palle pejsebrænde, en rulamspels, en trafiksikker kørepose til passagerhunden osv.osv. For ikke at tale om bøger og musik. Lad så ungdommen stå i kø for at kapre sig de første eksemplarer af Nike's nyeste kreation og pods og pads med funktionsfejl og sikkerhedsbrist. Reklameindustrien har trange tider, og det ses tydeligt på deres frembringelser.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Vennen tastede falske navne ind i telefonen. Så Rasmus ikke skulle opdage løgnen
-
Mississippi er helt uforberedt på super tæt afstemning - har ingen lov om genoptælling
-
Verden gør klogt i at forberede sig på hævn
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Ekspert: Bemærkelsesværdigt, at der kun går få timer, inden en af Trumps egne lægger afstand
-
El-Sayeds frivillige mistede stemmen, da han så, hvordan valgfesten så ud
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.