Hvem har egentlig patent på at definere, hvad danskhed er? De sidste mange år har jeg fået tudet ørene fulde af Dansk Folkepartis syn på ”danskhed”, jeg er i 10 år blevet taget til gidsel i Pia Kjærsgaards syn på dette, hvor tonen var, at hvis jeg ikke elsker Vestjyllands strande, de nye kartofler, og de friske jordbær fra kolonihaven, så er jeg ikke ”rigtig dansker”. Jeg kunne ikke være mere uenig.
I søndags den 6/1-13 tørnede kulturminister Marianne Jelved (R) og værdiordfører for Dansk Folkeparti, Pia Kjærsgaard, sammen i en debat på Det Radikale Venstres nytårsstævne. Her gik Pia Kjærsgaard til angreb på regeringen og udtalte: ”Selve danskheden er truet under den nye regering.” Men er danskheden truet? Det synes jeg faktisk overhovedet ikke, at man kan sige. Jeg synes, at jeg som individ selv er i min fulde ret til at bestemme, hvad jeg mener, der er ”dansk”. National følelse kan man ikke pålægge andre at føle, det er op til hvert individ selv at føle efter når deres danskhed blusser frem i dem, det kan hverken Pia Kjærsgaard, Marianne Jelved eller andre politikere, være ”herre” over.
jeg vil nu prøve at vise hvor forskelligt man kan definere danskheden, fra person til person:
