Der er mange gode intentioner med den danske folkeskole, men regeringen ender gang på gang med at spænden ben for sig selv, ved at skyde med spredehagl og komme med halvhjertede lappeløsninger. Denne gang tror de, at flere timer er lig med dygtigere elever og at dette er vejen til 'verdens bedste folkeskole' I stedet mener jeg at det i første omgang er relevant, at stille spørgsmålstegn ved, om kvaliteten af undervisningen i det hele taget er god nok? Burde man i første omgang ikke se nærmere på, hvordan man får skabt rammerne for den mest motiverende, lærerige og kompetente undervisning, frem for, i en iver efter at opnå dygtigere elever, at påtvinge dem flere undervisningstimer? Folkeskolen står i udfordringer og benspænd til halsen. De skal bl.a. inkludere, samtidig med at de differentiere og vel at mærke uden de fornødne ressourcer. I regeringens bestræbelse på at opnå dygtigere elever, glemmer de at gå efter bolden. De fokuserer på at give eleverne flere timer, i stedet for at starte med at højne kvaliteten af den undervisning de allerede modtager. Det er videnskabeligt bevist, at vi alle, både voksne og børn, har svært ved at koncentrere os meget længere end 20 minutter ad gangen. Derudover falder koncentrationsevnen og dermed tiden hvor vi får noget ud af undervisningen, jo trættere vi er. Faktorer som engagerede og kompetente undervisere, et godt læringsklima og motivation, spiller endvidere også en afgørende rolle iht. vores koncentrationsevne og dermed på hvor godt det vi lærer 'hænger fast'. Ligesom oplagte og engagerede lærere giver bedre undervisning. Giver oplagte og motiverede elever større læring. Jeg vil ikke forsøge at argumentere imod en heldagsskole (da den kan være relevant under de rette forudsætninger), men derimod slå fast, at det først og fremmest er nødvendigt at se på kvaliteten af den undervisning der udbydes i de danske folkeskoler, før vi begynder at overveje om dagene skal gøres længere.Det er naivt at tro at flere timer vil give dygtigere elever, med mindre at kvaliteten og udbyttet af undervisningen i første omgang bliver bedre. Hvis vi ved at højne kvaliteten, kan sikre et større læringsudbyttet af undervisningen i folkeskolen, hvorfor så tvinge en længere skoledag ned over hovedet på eleverne? En vigtig og overset optik i denne diskussion er endvidere, at regeringen forsøg på at 'fikse' folkeskolen, på baggrund af farvede og ikke mindst snævre argumenter.Medierne er endvidere ikke bedre, når de ligeså læner sig op af 'fagmænd' som eks. Niels Egelund. Mediedarlingen der fremstilles som fagmand via betegnelsen "Professor i specialpædagogik ved Aarhus Universitet", men som egentlig i lige så høj grad burde betegnes "Pisa-konsortiets formand" (PISA som vel at mærke udspringer fra endnu en 'farvet' part, nemlig den økonomiske samarbejdsorganisation OECD). Her vælger man fuldstændig ukritisk at bruge en såkaldt 'fagkyndig' som kommentator og ekspert på området, uden at stille spørgsmålstegn ved sagligheden, gennemsigtighed og dagsordenen bag. Hvorfor? Formegentlig fordi vi higer efter simple og slagkraftige løsningsforslag. Problemet er at vi således ender med forhastede og farvede konklusioner (og dermed reformer) der ikke er hold i praksis. Ergo overser vi overgrebet på folkeskolen der opstår, ved misbruget af argumenter og forskningsresultater, når politikerne forsøger at legitimere deres egen dagsorden. Politikerne render som bekendt rundt som hovedløse høns, hver gang de nyeste tal fra PISA bliver offentliggjort. De bruger dem som endnu en (tynd og mindre velbegrundet) undskyldning for at lave nye ændringer og reformer inde for det danske folkeskolesystem. Dette resulterer i at der, inden de tidligere reformer når at vise tegn på om de er søstærke eller ej, sættes en ny reform til søs, og så videre. Vi må spørge os selv, om vi vil have hurtige og mindre velbegrundede lappeløsninger, eller velovervejede og -argumenterede holdbare løsninger. Om vi vil have kvalitet frem for kvantitet, eller omvendt? Men for nu at tale samme sprog som politikerne, kan vi passende forsøge at bruge de kære PISA resultater til sammenligning og dermed (mod)argument for eventuelle ændringer i folkeskolen. Her er et land som eks. Finland et godt og brugt eksempel. De finske elever har nemlig færre undervisningstimer end danske elever, men opnår på trods heraf, gang på gang, at placere sig til top i PISA undersøgelserne, med fremragende resultater.Det handler altså nødvendigvis ikke om antallet af lektioner, men i stedet om hvordan tiden organiseres. Ideen og opbakningen til det nye folkeskoleudspil kommer 'oppefra'. De oversete i denne sammenhæng er, komisk nok, dem udspillet egentlig drejer sig om - børnene og ikke mindst lærerne. Et æble er sundt, men man bliver ikke nødvendigvis 20 gange sundere af at spise 20 af slagsen. Vi skal i stedet revurdere vores syn på undervisningen og kvaliteten af denne; og bruge den tid der i forvejen er til rådighed mere optimalt. Det er altså ikke mængden af tid, men kvaliteten og organiseringen af denne vi bør diskutere. Reform efter reform bliver trukket ned over skolerne ovenfra, men her ville det gavne debatten at give ordet til lærerne, så længe at fagfolkene bag regeringen, tilsyneladende, selektivt hører hvad de gerne vil høre og undlader resten, for at fremme deres egen dagsorden.Ændringerne burde komme nedefra, da det er dem med stenen i skoen, der trods alt ved hvor den trykker.