Når nu landbruget virkelig har brug for en charmeoffensiv, hvorfor dælen trækker man så Søren Gade op af dyndet og sætter ham på posten som direktør for landbrugets talerør Landbrug og Fødevare? Er det for at opbygge tillid til erhvervet, eller er det fordi, man ved, at manden altid har en, måske ikke troværdig, men god historie i ærmet? Senest i går hvor han i Jyllands-Posten http://jyllands-posten.dk/politik/article5197564.ece selvfølgelig - det er jo hans job, kommenterede EU´s budgetforlig, der har taget et lille men alligevel historisk skridt hen mod afviklingen af det enorme tilskudscirkus. Ikke overraskende sætter EU ifølge Søren Gade ikke kun landbruget men hele det danske samfund over styr. Som de høje herrer på Axelborg gentagne gange har proklameret, er landet helt og holdet afhængigt af en velfungerende landbrugssektor, og her bringer han også straks et fantastisk højt antal landbrugsmedarbejdere på banen - et tal som Mette Gjerskov også undrer sig noget over på Facebook i dag. Pyntes på tallene skal der, for det er det, der virker. Men hvad nu hvis nogen rent faktisk regner efter? Gade påstår i samme artikel, at den gennemsnitlige ejer af en malkekvægsbesætning må sige farvel til 200.000 om året, når det nye buget giver 500 kr. mindre pr. hektar. D.v.s. at det gennemsnitlige kvægbrug er på 400 hektar! Det lyder voldsomt, ikke mindst fordi der på Landbrug og Fødevares hjemmeside står, at i 2008 var jordbesiddelsen for en gennemsnitlig malkekvægsbesætning 119 hektar. Så her er der enten tale om ekstremt vokseværk i krisetid eller lodret løgn for at fremme forståelsen forstås.. Man kunne have Søren Gade mistænkt for at sende alle de relevante oplysninger igennem Google translate til arabisk og tilbage igen. I så fald er der tale om hændeligt uheld, og det er så godt som umuligt at placere et ansvar. Hvad laver den mand i et erhverv, der kæmper en brav kamp med at skabe tillid? Den eneste grund, jeg kan se, er, at det er landbrugets sidste træk. Skal man pynte på sandheder, så er det nærliggende at henvende sig til en 100 meter mester.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Francis Fukuyama: Rubio sagde et ord, der afslørede Trumps virkelige projekt
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Gigantisk bestseller: Filmrettighederne blev solgt, inden bogen udkom. Det forstår man
-
»Jeg får at vide, at jeg kan dø på operationsbordet«: Henrik Qvortrup angrebet af kødædende bakterie
-
Dansk fortrop er landet tæt ved grænsen til Rusland: »Putin er presset på en måde, han aldrig har været før«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
tema
tema




























