Funktionerne i de kommunale skoletilbud er underlagt folkeskolens formål § 1 stk. 3 … forberede eleverne til deltagelse, medansvar (…) i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.Endvidere står der i folkeskoleloven § 18 Stk. 4: På et hvert klassetrin og i hvert fag samarbejder lærer og elev løbende om fastlæggelse af mål (…) arbejdsformer, metoder og stofvalg. Derfor er det bemærkelsesværdigt, at samfundet i gennem flere årtier har været ansvarlige for, at antallet af elever henvist til specialpædagogiske foranstaltninger inden for skolens almindelige rammer har været i vækst, og specialskolerne har øget deres tilgang af elever - en indsnævring af fællesskabsbegrebet. En kurve som den nuværende regering, gennem forskellige foranstaltninger, forsøger at knække. Inklusion er et mål, som er sat uden, at man ønsker at gå på kompromis med fagligheden. Det kan være én af årsagerne til, at man har udarbejdet en skolereform, hvor eleverne får flere timer. En national og centraliseret løsning på specifikke problemstillinger i de enkelte kommuner. De skjulte implikationer i skolereformen, udmønter sig i kravet fra KL, som går på, at skolelederne skal administrere lærernes arbejdstid. Ansvaret for, at skolereformen kan faciliteres, lægges i hænderne på lederne, som frit kan forvalte den enkelte lærers arbejdsopgaver uden hensyntagen til centrale arbejdsmarkedsaftaler, som bestemmer bl.a. generelle timefaktorer for forberedelse.
Tidligere har DLF haft et professionsideal, som beskriver kernen i lærerarbejdet i folkeskolen. DLF lægger herunder vægt på, at man har et ansvar for at danne eleverne til et liv i et demokratisk samfund. Skolens funktion er dannelse til demokrati. Demokrati er kendetegnet ved dialog. Lærere skal forvalte et ideal om demokratisk dannelse med udgangspunkt i dialog. Samtidig bliver de i forhandlinger mellem arbejdsmarkedsparter mødt med ultimative krav, som bedst karakteriseres ved gentagende monologer i det offentlige rum. Jeg hører om lærere, som møder op i skolen, hvor budskabet fra skolelederen er, at de ikke må diskutere lockout med elever og forældre, eller give udtryk for holdninger i forbindelse med forhandlingerne. I skolen skal forvaltes ytringsfrihed men praktiseres loyalitetspligt, derfor har man DLF til at varetage de fælles interesser. Enhedsskolens politiske, sociale og kulturelle grundlag går i foråret 2013 ind i en ny æra kendetegnet ved på den ene side en centralisering i forhold til rammerne i en ny skolereform, og på den anden side en decentralisering af den enkelte lærers arbejdstid. Spørgsmålet er om det omvendte scenarie, ville have reformeret skolen i en mere progressiv retning med større støtte fra de vigtige aktører - lærerne? I stedet er vi nu vidne til en debat, som ikke handler om solidaritet - det bedst mulige fællesskab for alle. Og ej heller demokrati - dialog mellem ligeværdig parter. Debatten handler ene og alene om at råbe højest!
