Hvis du har et firma, der er på udkig efter gratis markedsføring, så prøv at ringe til Politiken. Det synes at være, hvad www.elitedaters.dk har gjort, og man må sige, at det virker.
I ikke bare en, men to "artikler" reklamerer Politiken for datingsiden. Først indhylles reklamen i et par løse udtalelser fra en kønsforsker og en videnskabelig assistent ( http://politiken.dk/tjek/sundhedogmotion/livsstil/ECE1931263/mange-kvinder-taender-paa-sofistikeret-netdating/). Dernæst præsenteres vi for den udfordringssøgende Nicolai på 32, der er key account manager og har en profil på Elitedaters. Nicolai leder efter en kvinde, der samtidig er en sparringspartner og er ikke bange for at belære andre mænd om, at de ikke skal definere sig ud for indtjening. Vise ord fra en mand, der få ord tidligere understregede, at han tjener alle de penge, han drømmer om ( http://politiken.dk/tjek/sundhedogmotion/livsstil/ECE1931028/nicolai-dater-kloge-kvinder-jeg-har-brug-for-udfordring/).




























