Jeg sidder lige nu og retter min 9.klasses stile og skal opleve at læse en gennemgang af årets stile, førend der er givet karakterer fra censor og lærer. Det er dårlig stil, virker lidt popularitetssøgende: Nu skal jeg vise jer, hvor dårlige, de unge er til at skrive stile.
Jeg vil da gerne kommentere især stilen nr. 3, "Hænder": At forvente at faste vendinger om hænder bliver besvaret i den ånd, de er skrevet, er naivt. Min første tanke, da jeg så emnet var, at det virkede som en fælde for at få eleverne til at dumme sig. Der er jo ikke mange i dag, der bruger de vendinger, når man er 16 år, og når man i medierne - både trykte og elektroniske - kan høre voksne mennesker bruge faste vendinger forkert, f.eks. at en bjørnetjeneste er en god gerning, så ved stileudvalget godt, at her kan det gå galt.




























