Man hører meget om de voldsomme clash mellem ministerpræsidenten Ergogan og folket i Tyrkiet. Det har indtil videre resulteret i at tre er døde og flere tusinde er såret. At denne problematik, som oprindeligt set handlede om Geziparken i Istanbuls fremtid, har udviklet sig til en konflikt mellem Ergogan og demonstranterne. Selvfølgelig er det ikke i orden at den slags sker i Istanbul, men jeg synes også at det tyrkiske folk viser et godt eksempel.For i følge mig er denne kamp mellem folket i Tyrkiet og ministerpræsidenten Erdogan en sejr for demokratiet. Selvom det tyrkiske folk måske ikke vinder kampen mod Ergogan, så er det et stort skridt for demokratiet og folkets samhørighed.
I Tyrkiet er en opdeling mellem ortodokse troende og moderne europæere, men med en kamp som den der foregår i Istanbul skaber den et nødvendig og borgerligt fællesskab på trods af seksualitet, nationalitet og trosretninger. Et fællesskab, som der i høj grad er brug for i et demokratisk land. Et fællesskab hvor folk ser ud over deres forskellige holdninger, men ser hvad de generelt set kan gøre sammen for at folket bliver hørt og får indflydelse på deres egen tilværelse.
