USA bytter plads med Europa i værdidebatten
I disse år sker der en spændende udvikling i værdidebatten på begge sider af atlanten. I Europa har mange lande strammet deres udlændingepolitik og mindretal bliver stigmatiseret. To årsager bliver ofte brugt, når højredrejningen i værdidebatten skal forklares: 1. frygten for det fremmed og uvisheden i en globaliseret verden. 2. Øget arbejdsløshed og fattigdom skaber skel i samfundet. Hvis denne analyse bruges generelt på alle vestlige lande, så ser vi i øjeblikket et misforhold i USA. USA kæmper nemlig ligeledes med eftervirkningerne af finanskrisen. Modsat udviklingen i Europa, ser vi en politik, som inkluderer illegale indvandrerne gennem migrationsloven. Tillige skabes der bedre forhold for afroamerikanere, samt bøsser og lesbiske. Valget af Obama er et enestående eksempel på udvidet tolerance overfor en befolkningsgruppe i mindretal. Kunne vi i Danmark se en muslimsk person som statsminister? Det er ikke oplagt med den værdidiskurs, der hersker i Europa.




























