Jeg finder det også hårdt at modstå fristelser, og det beklager jeg. Jeg kan godt selv se det, men beklager alligevel. For Lille Lars og hans meriter er en for stor fristelse for min svage sjæl. Mine regninger betaler jeg for det meste uden beklagelser, og dog. Jeg beklager da, at jeg ikke har en partikasse eller en dyrevenlig organisation, der kan forstrække mig med de nødvendige midler til at holde min hund (og mig) kørende, hvis vi nu ikke kan leve uden genemtæsket oksekød til en tusse kiloet. Sko beklager jeg også ikke at kunne tale om, for det er træls at høre på, hvad man kan få for 2000. Sidst jeg sendte Pylle til hundesvømning i en luksuøs spa-pension, måtte jeg til lommerne. Til gengæld beklager jeg så, at der ikke var adgang for afklædte, ældre koner som moi. Når man ikke kan svømme med delfiner på 1st Class, kan man vel tage sig et par banelængder med et kobbel Retrievere og Cocker Spaniels, ik? Beklageligvis, nej. Jeg har lige fået nye briller (125,- fra Politiken Plus), og det beklager jeg, for jeg har unddraget en high-end optiker en klækkelig indtægt. Skulle jeg i min høje alder også pådrage mig en høremæssig svækkelse, beklager jeg at måtte forbigå Wilh. Demant. Efter utallige rejser på monkey class (herunder værkbrudne Aeroflot-fly) prikker ydmyge væsener - som har tjent valuta til dronningeriget - desværre Lars på skulderen, og det beklager jeg af hele mit medfølende hjerte. For det må sgu' være ensomt at sidde dér, helt alene på 1st Class, uden nogen at dele champagnen og kaviaren med. Det er også en beklagelse værd. Tænk nu, hvis Lille Lars ender med posttraumatisk stress. Jeg har ikke mistet jordforbindelsen, og det beklager jeg. Jeg kan ikke ryste mudderet af støvlerne, født og opdraget som jeg er til at bevæge mig i plovfurerne, og det beklager jeg sørme også, udenfor det gode selskab som en sådan afvigelse anbringer én i. Min hund var ked af det i Glostrup Skifteret - alle de mennesker, der diskuterede biologisk nedbrydelige urner og "grønne gravpladser", var for meget - hun peb ynkeligt hele vejen hjem i Citröen'en, og det beklager jeg. Så jeg lovede Pylle en gedigen gang fransk vask og strygning med indbyggede røde sløjfer, på 1st Class, som jeg selv betalte, og det beklager jeg undtagelsesvis ikke. Jeg har ærligt og redeligt IKKE søgt at skjule ret meget, bortset fra min inderlige ulyst til at beklage mere. Naturligvis kan jeg da beklage, at jeg ikke vil betro Lille Lars mine surt optjente skattekroner for ikke at tale om mit (dejlige) lands fremtid. Men hvorfor dog? P.S. Med forbindtlig hilsen til Ulrik Høy!