Lars Løkke har ansvaret for Friis Bach`s ministerafgang.
Debatten om Friis Bach`s ministerafgang har fået en noget besynderlig drejning. Det er tydeligt at Venstre og deres spinmaskine forsøger at opfinde en konspirationsteori om tilbageholdte dokumenter aht. kommunalvalget og at Lars Løkke i virkeligheden er uskyldig ved anvendelse af GGGI`s rejseregler fordi `regeringen` har godkendt dem. Det sidste er naturligvis det rene vrøvl, idet regeringen på alle tidspunkter har afvist de pågældende regler som værende uden sammenhæng med dansk skik. Anvendelse af de lukrative rejseregler er et moralsk spørgsmål og ikke et formelt juridisk.




























