Nu hvor de vildeste følelser over finansloven efterhånden er ved at lægge sig, synes jeg, at der er én pointe, der står tilbage. Nemlig at det ALTID kan betale sig, at sidde med ved fornhandlingsbordet istedet for at stå uden for og spille hellig. Hvis man ser på hvad de forskellige parter fik bliver den pointe endnu tydeligere: Regeringen fik en finanslov til tiden, der indeholdt masser af sin egen politik samt i hvert fald et år mere på magten. Venstre generobrede initiativretten i dansk politik, de fik skattelettelser til erhvervslivet, fik afværget styrkelsen af det organiserede arbejdsmarked og fik skabt masser af splittelse i rød blok. Men hvad fik Enhedslisten? En spand at hoppe i, vrede fra fagbevægelsen og en splittet rød blok. Well done. Hvad kunne Enhedslisten have fået ved at blive siddende ved forhandlingsbordet? Credit for 1 mia til ældre, credit for grønne initiativer, credit for en styrkelse af den danske model og en indsats mod løndumping. Hvis jeg var medlem af Enhedslisten, tror jeg, at jeg ville spørge min partitop, hvorfor de ikke valgte det sidste udfald. Jeg håber, at det er en dyrkøbt lektie venstrefløjen har fået sig her, og at det er noget, man vil tage med videre til fremtidige forhandlinger.