Rådet for Socialt Udsatte er netop barslet med en lidet påagtet holdningsundersøgelse, foretaget af Epinion. Den er interessant og lidt skræmmende læsning. Det viser sig faktisk, at i snit hver 5. dansker, mener at socialt udsatte (narkomaner, hjemløse, drankere, prostituerede, psykisk syge mv.) bare skal tage sig sammen, stramme balderne og lægge dovenskaben på hylden. De er sgu' selv ude om det, er de! Nærlæser man de underliggende tabeller, tegner der sig et noget alarmerende billede, hvor aldersgruppen 18-34 har erobret førertrøjen. Hele 34% mener, at sociale problemer er selvforskyldte, mod et vægtet gns. på 20% 31% af gruppen 18-34 år har disse meninger mod 15% af ældregruppen 26% mænd (alle aldre) har disse meninger mod 10% kvinder 25% (mænd/kvinder) fra blå blok har disse meninger mod 10% fra rød blok. Det ligger snublende nær at konkludere, at intolerancen topper hos unge mænd fra blå blok, - men den faldgrube ryger jeg altså ikke i. Så mange tilhængere har Joachim B. Olsen trods alt ikke. Forklaringen ligger snarere i, at det politiske klima i årevis - anført af blå blok - har været præget af stigmatisering, klapjagt, dyneløfteri og messende mantraer om, at "det skal kunne betale sig at arbejde". Dernæst kan man vel forestille sig, at den yngre generation ikke har fantasi til at forestille sig, at de en dag måske kan havne med skægget i postkassen, hvis jobbet smutter, konen skrider og man må klare sig med Frelsens Hærs genbrug, - et resultat af opdragelsen af "projektbørn". Forklaringerne kan være legio, men tallene undrer mig nu alligevel og kan måske (lidt pessimistisk) tolkes i retning af, at vi er godt på vej til et over- og underDanmark, hvor fronterne trækkes op. Er det fra de 34% vi skal forvente krav om skattelettelser, øgede håndværkerfradrag, nedsættelse af kontanthjælp/dagpenge og øget brug af fiksering til de "skøre" ? Vi får vel omvendt krav om skatteyderbetalt afvænning (under private former) til de stressede karriereludere og prof hjælp (uden egenbetaling) til at vriste sig ud af ludomaniens kløer. Der er jo forskel på afhængighed, ik? Der er forskel på at drikke sig i hegnet med Chivas Regal og dele en bænk og en pose Elefanter med vennerne. Ligesom der er forskel på ulækre stiknarkomaner og "kultiverede" unge på ecstasy, coke, designer drugs, happy hours eller raids i Prag. Der tegner sig et noget dobbeltmoralsk billede!
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Trump indkalder pressen for at tale om noget helt andet
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
-
Cafeejeren om sin yndlingsbog: »Jeg læser den hver sommerferie«
-
SS-bødlens barnebarn sidder i den by, hvor han var bøddel, og læser bogen om tyskernes fortrængning
-
Donald Trump tager hatten af for flertallet – og forbereder sig på at bruge sit stærkeste våben
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Sara Al Dafaee
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
Klumme af Tine Kirkensgaard Hansen