Manden der valgte titlen ”Kriger” til sin autobiografi, får mere eller mindre udvisket sin blodige historie af den seneste måneds overskrifter. Såsom Information: ”Sharon kunne have skabt fred”, Jyllands-Posten: ”Bulldozeren, der vendte på en tallerken” eller Per Stig Møllers beskrivelse som ”fredens mand” og Politikens Anders Jerichow: ”Tør Netanyahu følge Sharon?” vidner om en historisk bevidsthed underlagt politisk censur eller mangel på faglig journalistisk stolthed (med få undtagelser naturligvis).
At mene, at Sharon var kontroversiel forudsætter, at man betragter massemord på civilbefolkninger som legitime mål og et nødvendigt onde, og derved kan legitimere det uafrystelige fra den kollektive samvittighed. For Sharons medvirke til krigsforbrydelser af nazistisk kaliber, er overraskende ukonspiratorisk.
