Vi har i øjeblikket en lavineopbygning, der let kan måle sig med forholdene lige før 1973, da Glistrup nærmest væltede den politiske sovesal.
Hvis man står bare tæt ved den politiske midte, og man mener noget om, at Danmark står sig ved demokrati, rimelig lighed, solidaritet, åbenhed omkring beslutningerne, en velfungerende stat, et samfund hvor fælles opnåede forbedringer af produktionsapparatets effektivitet også falder af på menige medarbejdere i form af bedre løn, har man idag intet troværdigt sted at sætte sin stemme.

























