Gennem flere måneder har Kommunernes Landsforening og staten kørt en kampagne for mine skattekroner, mod min kompetence. Eleverne i skolen er ikke dygtige nok - mon lærerne er? Det synes at have været det centrale i deres ærinde, hver gang skolen har været til debat. Ved at vælge færdighedsstatistikker fra internationale målinger og fokusere på de dårlige resultater, har man tegnet det billede.
De seneste måneder har man flyttet fokus i kampagnen. Nu er lærerne lige pludselig så dygtige, at deres blotte samvær med eleverne ville være det sagligtgørende mirakel folkeskolen har brug for (flere timer sammen med læreren giver bedre elever) - eneste knast, er 'den dovne lærer' som hellere vil sidde i lænestolen og ryge pibe derhjemme (den er god nok, Niels Egelund har været fremme med det dejlige billede), fremfor at lade sit vid skinne ud over poderne. Først var jeg for dårlig... nu er jeg for doven?
