Forbud i det offentlige rum
Steffen Kronborg, Kongens Lyngby:
Jeg forstår godt, at man fra myndighedernes side ikke har lyst til at røre ved vores ytringsfrihed eller vores demonstrationsret. Men jeg forstår ikke, at man ikke ad lovgivningens vej forbyder afbrænding af bøger, flag og andre genstande i det offentlige rum – dels af hensyn til brandfaren, og dels af hensyn til den almindelige ro og orden i gadebilledet. Hvad folk gør hjemme hos sig selv, er derimod ikke noget problem.

























