Afrikas århundrede. Det kalder regeringen i sin nye strategi den kommende æra. Store ord, men på lange stræk er det rigtigt. Fra at have været verdens problembarn, et kontinent kendt for hungersnød og elendighed, er Afrika på vej frem. Ifølge Den internationale valutafond, IMF, er 9 ud af de 20 lande i verden med den største økonomiske vækst i år afrikanske. I 2050 vil afrikanerne udgøre omkring en fjerdedel af hele verdens befolkning – og allerede i næste årti vil Afrika have verdens største arbejdsstyrke, større end Kinas og Indiens på det tidspunkt. I 2040’erne forventes det, at omkring 40 procent af alle børn fødes i Afrika.
Så der er masser af potentiale, og som regeringen indrømmer, er Danmark ikke fulgt med udviklingen. Alt for længe har vi hængt fast i et billede af Afrika som et kontinent, der tigger om hjælp, snarere end som en ligeværdig partner. Selv i den nye strategi hænger den patriarkalske tilgang desværre lidt ved. På første side i strategien lyder det: »Et af dette århundredes vigtigste udenrigspolitiske spørgsmål bliver, om Afrika vil orientere sig mere mod øst eller vest«. Men hallo, pointen er jo, at Afrika er en global magtfaktor i egen ret, ikke blot en kastebold mellem øst og vest.
