Hvis man beskæftiger sig med at sende raketter og granater ind over nabolandets grænse, skal man ikke blive forbavset over at få noget tilbage i hovedet – herefter heller ikke over, at ens personsøger kan begynde at ryge og eksplodere.
Hizbollah-militsen og Libanon kunne – ligesom Egypten og Jordan – søge fred med Israel frem for krig.
Hizbollah kunne også følge FN-resolution 1701, som kræver, at militsen forlader Sydlibanon og lader sig inkorporere i den libanesiske hær. Det er ikke sket. I stedet har Hizbollah taget magten over væsentlige dele af Libanon, som bevægelsen misbruger til at angribe israelere med raketter eller granater på dagligt plan. I Israel har det ført til evakueringen af henved 80.000 civile fra deres hjem i grænselandet. I Libanon er endnu flere evakueret, for at Hizbollah kan føre sin private krig. Prøv at tilbyde Israel fred – og der vil være en god udsigt til at undgå den krig, der nu presser sig på.
Israel har samme ansvar. Hvis man besætter eller belejrer et andet samfund, skal man ikke være overrasket over, at de besatte eller belejrede protesterer eller gør oprør.
Israel kunne – ligesom over for Egypten og Jordan – også søge fred og forlig med palæstinenserne frem for besættelse og krig.
Netanyahu-regeringen kunne følge ikke alene FN’s resolutioner, men også alle sine allierede – fra USA til Storbritannien og Tyskland til det meste af Europa og den arabiske verden – der alle anbefaler, at Israel giver plads for en palæstinensisk stat ved siden af den israelske.
Fjernstyring af sprængstof i fjendens personsøgere er taktisk smart, men ikke en strategi for fred.
Netanyahu og hans rabiate koalitionspartnere har i stedet sat sig for at annektere Vestbredden med nye ulovlige bosættelser og har i snart et år ført krig mod Hamas uden en sejr og uden et klart mål, men med helt urimelige palæstinensiske dødstal. Prøv at tilbyde palæstinenserne fred på lige vilkår frem for at destruere det palæstinensiske samfund – og der vil være håb om fred som alternativ til mere krig.
Hamas og Hizbollah opererer begge bag ryggen på civile og har med deres vilkårlige drab på israelske civile hver deres medansvar for både den krig, der har kørt i Gaza et år, og for den krig, der truer i Sydlibanon.
Men det friholder hverken den stærke regering i Israel eller den svage i Libanon for at huske deres forpligtelse til ikke bare at vinde eller overleve krig, men også at gøre fred muligt.
aj
fortsæt med at læse
