På randen af Sortehavet i den georgiske havneby Batumi står en stor statue af en mand og en kvinde. De to skikkelser er hele tiden i bevægelse på vej ind og ud af hinandens krop, uden nogensinde at finde helt sammen. Det er Ali og Nino, hovedpersonerne i Georgiens elskede roman af samme navn om ulykkelig kærlighed mellem to unge fra forskellige områder.
På mange måder kunne statuen i Batumi også symbolisere forholdet mellem Georgien og Europa. Efter selvstændigheden fra Sovjetunionen og en brutal borgerkrig bevægede Georgien sig længe målrettet hen mod EU med det erklærede mål at blive medlem. I de senere år er bevægelsen desværre gået i den modsatte retning, og ved valget lørdag tog Georgien tilsyneladende et stort skridt væk fra Europa. Valgets officielle sejrherre blev det regerende parti, Georgiens Drøm, men der er god grund til at være skeptisk over for resultatet. Meget tyder på urent trav, og det må naturligvis nu undersøges nøje, noget, der i sig selv er udfordrende for et lille, fattigt land på randen af Europa med Rusland som stor og truende nabo.
Georgiens Drøm har i sine 12 år ved magten langsomt, men sikkert ført Georgien længere væk fra EU og tættere på Rusland og Kina. Partiets stifter og grå eminence er milliardæren Bidzina Ivanisjvili, der har tjent sin formue i Rusland som en slags oligark. EU satte i sidste uge optagelsesforhandlingerne med Georgien på pause, og det er nok nødvendigt. Ligesom Orbán i Ungarn er partiet ved at underminere demokratiet i Georgien, en meget bekymrende udvikling. EU kan og bør gøre sit for at presse regeringen i Tbilisi.
Men ligesom ved valget for nylig i Moldova, en anden tidligere sovjetrepublik, bør EU ikke kun straffe Georgien, men også reflektere over, hvorfor så mange i disse lande åbenbart foretrækker Rusland. Er det virkelig kun russisk propaganda, valgsvindel og feje tricks, der har givet Georgiens Drøm den officielle sejr? Eller er der noget lidt dybere på spil? Skal det ende bedre for EU og Georgien, end det gjorde for Ali og Nino, må EU gentænke hele sin politik over for de små russiske randstater.
fortsæt med at læse
