Budskabet fra de amerikanske vælgere til Det Demokratiske Parti var klart. Ved valget tirsdag gik Donald Trump frem over hele USA, fra Californien i vest til Florida i øst. Han fik flere stemmer blandt latinoer, kvinder, newyorkere, ja, blandt nærmest alle demografiske og etniske grupper end ved sidste valg. Det var ikke Udkants-USA, som sejrede over kyststaterne og storbyerne – Trumps og republikanernes sejr var mere omfattende. Han vandt alle svingstater, og han fik flest stemmer totalt. Et jordskred var det ikke, men det var den største republikanske sejr i 20 år.
Valget er ikke endeligt optalt, så det vides ikke, hvilket parti der får flertal i Repræsentanternes Hus. Men præsidentposten, Senatet og domstolene er med sikkerhed nu styret af republikanerne. Demokraterne er relegeret til en birolle i amerikansk politik – som minimum frem til midtvejsvalget i 2026. Den tid bør bruges til en massiv gentænkning.
At demokraterne havde en elendig proces med at vælge deres kandidat i 2024, er åbenlyst. Joe Biden var for gammel til at genopstille, og det tog alt for lang tid for ham at indse det. Kamala Harris fik derfor for lidt tid, og det er uklart, om hun var den bedst mulige kandidat.
Men problemerne stikker dybere. Det er let at være mandagstræner, men når alle vælgergrupper, ikke mindst arbejderne, gik i retning af Trump, handler det også om demokraternes politik. Retfærdigt eller uretfærdigt ser flertallet af amerikanere ikke længere sig selv i demokraternes politik. Kombinationen af høj inflation og massiv immigration viste sig giftig for demokraterne.
Trumps Maga-dagsorden med protektionisme, grænsemure og høje toldsatser er ikke denne avis’ kop te. Om det er realiserbart, må vise sig, men det er et forståeligt politisk produkt. Det lykkedes ikke tilstrækkeligt klart for Kamala Harris at præsentere en alternativ vision, i al fald ikke en, som flertallet af vælgere lod sig friste af. Demokraterne må finde en ny politisk kurs. Det haster. Både for demokraternes egen og for USA’s skyld.
fortsæt med at læse
