Så er det nu. Efter en valgkamp, der har syntes uendelig, en kamp, som på sin vis blot fortsatte efter valget i 2020, går amerikanerne i dag til stemmeurnerne for at vælge den næste præsident. Det er givetvis ikke bare den 51-årige Erin Schaaf Robertson fra Colorado, der nærmest får kvalme af at tænke på konsekvenserne. Hun er en af de mange amerikanske vælgere, som Politiken har talt med, og for hende og mange andre føles dagens valg som det vigtigste i USA’s historie.
I meningsmålingerne står det nærmest fuldkommen lige mellem Donald Trump og Kamala Harris, og at dømme efter de seneste valg kan det let ende med at blive afgjort af få tusinde vælgere i de afgørende svingstater. Havde Hillary Clinton fået bare 80.000 stemmer mere i Wisconsin, Michigan og Pennsylvania i 2016, havde hun vundet over Trump. Havde Joe Biden fået omkring 45.000 færre stemmer i Arizona, Georgia and Wisconsin, havde han tabt valget i 2020.
At valgets udfald er så usikkert, ja, at Donald Trump overhovedet er en af de to præsidentkandidater, er forstemmende og sigende for den ekstreme polarisering i USA. At valgsystemet med valgmandskollegiet er dybt forældet og betyder, at vinderen ikke automatisk er den kandidat, der får flest stemmer, er også problematisk. Men alligevel burde valget mellem en dømt forbryder som Trump, en mand, der i 2021 som præsident opildnede til et kupforsøg, og som åbent har talt om at ville være diktator, og en kompetent, veluddannet og moderat leder som Harris være let. Harris har været en del af Biden-regeringen, der efter enhver normal standard har gjort det forrygende. Den amerikanske økonomi er i topform, den kom buldrende hurtigere ud af coronakrisen end stort set alle andre. Under Biden har USA sat turbo på den grønne omstilling og ført an i hjælpen til Ukraine. Trods sin høje alder har Joe Biden været en imponerende præsident, hvis poliske arv og linje amerikanerne burde ønske videreført af vicepræsident Harris.
Men sådan er det ikke. Millioner af amerikanere har det som 78-årige Bob Dieken fra Florida. De ønsker en »dominerende leder, der er fast besluttet på at lede verden på vegne af USA«, som Dieken udtrykker det. De er lede og kede af det politiske Washington-establishment, som Harris på godt og ondt anses som repræsentant for. Trods sine forbrydelser og løgne har Trump fastholdt et jerngreb om Det Republikanske Parti.
I dag kanDonald Trumps magt knækkes. Et nederlag ved valget i dag vil næsten med sikkerhed sætte en endelig stopper for hans drøm om at vende tilbage til Det Hvide Hus. Efter at Joe Biden trak sig, er Trump den ældste præsidentkandidat i USA’s historie. Ved næste valg i 2028 vil han være 82 år. Det er med andre ord nu, der kan sættes en stopper for Trump, og det splittede USA måske kan begynde at hele.
For vel stikker USA’s udfordringer og splittelse langt dybere end Trump, men den tidligere præsident har gjort umådelig skade på dets demokrati. Trump har aldrig anerkendt sit valgnederlag i 2020 og uden skygge af bevis for valgsvindel overbevist mere end en tredjedel af alle voksne amerikanere om, at Joe Biden snød sig til magten. Med sin tsunami af løgne, overdrivelser og beskyldninger har Trump hæmningsløst smadret løs på det amerikanske demokrati og samfund.
Politisk vil en genvalgt Donald Trump på mange planer være en ulykke for både USA og den vestlige verden. Han har lovet at indføre massive toldsatser – 20 procent på alle varer og 60 procent på alle kinesiske varer. Det vil kvase den frihandelsbaserede verden, som USA selv har været drivkraft i at skabe, og efterlade alle og især USA selv meget fattigere. IMF anslår, at en sådan told vil koste USA’s vækst 1 procentpoint af bnp og hele verden 0,25 procent.
Indenrigspolitisk vil Trump givetvis fortsætte sin udhuling af retsstaten. På stort set hvert eneste valgmøde har han lovet at ville retsforfølge sine politiske modstandere, benåde de dømte for angrebet på Kongressen 6. januar 2021 og smide millioner af indvandrere ud med magt. I sin første embedsperiode udnævnte han ekstremt højreorienterede dommere, der siden har frataget amerikanske kvinder den grundlovssikrede ret til abort og rullet talrige andre frihedsrettigheder tilbage. Den udvikling vil fortsætte og tage yderligere fart.
På den internationale front ser det ikke bedre ud. Trump har ofte udtrykt beundring for Ruslands præsident, Putin, og synes at ville tvinge Ukraine til en ydmygende fredsaftale. Om Trump vil forlade Nato, er uvist, men at Europa ikke automatisk kan regne med, at USA vil overholde sikkerhedsgarantierne i alliancen, er åbenbart. Trump siger, at han igen vil trække USA ud af de internationale klimaaftaler og dermed undergrave eller forsinke den grønne omstilling – noget, verden ikke har tid til, hvilket FN’s seneste forudsigelser om temperaturstigningerne gør klart. Gør vi ikke noget, bliver klimatragedier som de massive oversvømmelser i Spanien hverdag.
På alle fronter – retsstaten i USA, den internationale retsorden og den globale økonomi – vil Kamala Harris være et umådelig meget bedre valg. Harris repræsenterer stabilitet og en fortsættelse af den liberale politiske linje, der har tjent USA og resten af verden godt i årtier.
Kamala Harris er mindre underholdende end Trump og ikke nogen meget inspirerende politiker. Men det er umuligt at forestille sig, at hun vil styre USA og verden ind i en storkrig eller i kæmpekriser. Det er kun alt for let at forestille sig med Donald Trump.
Amerikanerne gambler i ekstrem grad med deres demokrati og resten af verdens sikkerhed, hvis de i dag vælger Trump. Men om en sejr til Trump ligefrem vil være enden på USA’s demokrati, er ikke givet. USA har trods alt været gennem talrige kriser, også værre end denne. Landet blev flået fra hinanden under borgerkrigen, der måtte sættes militær ind i 1960’erne for at knuse raceoptøjerne, og ikke mindre end fire præsidenter er blevet skudt og dræbt.
Det amerikanske demokrati har altid været en heftig kampplads og har vist sig umådelig robust. Men på trods heraf vil Donald Trump som genvalgt præsident presse og udfordre systemet til bristepunktet.
En af dette valgs ældste amerikanske vælgere, den 100-årige tidligere præsident Jimmy Carter, sagde engang: »Demokrati er som livet selv – altid foranderligt, uendelig varieret, nogle gange turbulent og så meget desto mere værdifuldt efter at være blevet testet i modgang«.
USA’s demokrati har været i modgang en rum tid. Måtte dette valg være vendepunktet og begyndelsen på en ny og bedre æra.
mr
fortsæt med at læse
»Da stemmesedlen kom, føltes det som en ladt pistol. Jeg gik hen og stemte med det samme«
-
Bob Dieken fra Florida: »Jeg har stemt på begge partier før, men jeg kan simpelthen ikke få mig selv til at stemme på Kamala Harris«
-
Janie Lowe fra Oregon: »Det plejede at være sådan, at du sagtens kunne stemme noget andet end din nabo. Sådan er det ikke længere«
-
24-årige James Braham fra Pennsylvania: »Mit store mål er at købe et hus og flytte hjemmefra«
