Gallamiddag på Christiansborg. Æresvagt på Amalienborg. Møder med kongen og dronningen, statsministeren og udenrigsministeren og toppen af dansk erhvervsliv. Den får med al den officielle festivitas, som Danmark kan mønstre, når Egyptens præsident, Abdel Fattah al-Sisi, fredag og lørdag er på officielt statsbesøg. Selve besøget er også en ære, det er det allerførste officielle statsbesøg fra et land uden for Europa, siden kong Frederik X blev indsat tidligere på året.
Hvem er så denne mand, som Danmark hædrer på så fornem vis? Hvad er det, han repræsenterer? Hvad siger det om Danmark og dansk udenrigspolitik?
Lad os se på det. Præsident Sisi kom til magten, da han som forsvarsminister og øverstkommanderende for Egyptens hær i 2013 havde gennemført et statskup mod landets første og hidtil eneste demokratisk valgte leder, Mohammed Morsi fra Det Muslimske Broderskab. Efter en kort overgangsperiode efter kuppet har Sisi siden 2014 siddet tungt på magten som præsident.
Der afholdes ganske vist stadig valg i Egypten, men præsident Sisi er ubestrideligt en diktator. Som Freedom House, en international ngo, der overvåger frihed og demokrati, udtrykker det, har Sisi »regeret på en stadig mere autokratisk måde. Der er ingen meningsfuld politisk opposition, og ethvert udtryk for politisk dissent kan føre til retsforfølgelse og fængsling«.
Der anslås i dag at være omkring 60.000 politiske fanger i Egypten, og tortur – selv af børn – er udbredt, i en grad så Human Rights Watch vurderer, at mishandlingerne formentlig udgør en forbrydelse mod menneskeheden. Præsident Morsi, som blev væltet i 2013, døde i fængsel i 2019 efter i årevis at være blevet nægtet lægebehandling, og mindst 400 andre muslimske brødre er blevet henrettet. ’Et skamfuldt årti’ er den måde, hvorpå Amnesty International i en rapport betegner Egyptens første 10 år under præsident Sisi.
Det er denne brutale militærmand, der i dag modtages på den røde løber af det officielle Danmark. Det Danmark, der om mindre end fire uger indtræder som midlertidigt medlem af FN’s Sikkerhedsråd med den mærkesag at styrke den internationale retsorden. En retsorden, som vores egyptiske gæsts regime ifølge både FN og et utal af andre organisationers mening forbryder sig groft imod. Hertil kommer tragedien i Gaza, hvor Egypten i samarbejde med Israel nu i knap to årtier har isoleret og indespærret befolkningen.
Hvorfor Danmark hylder en sådan mand og et sådant regime, bør regeringen afkræves en forklaring på. Mere kynisk magtpolitik skal man lede længe efter.
Glemt er de højstemte ord fra det arabiske forår, hvor Danmark var en ivrige fortaler for demokrati i Mellemøsten. Glemt er fraserne om den værdibaserede udenrigspolitik, som tidligere udenrigsminister Jeppe Kofod (S) lancerede. Nu er det realpolitik, der er i højsædet, og med præsident Sisi ved roret er Egypten en vigtig og stabil prop i en kaotisk region og en farlig verden. EU er tæt partner med Sisi, og det er Egypten, der står som barriere mellem os og borgerkrigen i Sudan – en krig, der har sendt mere end en million mennesker på flugt til Egypten. Det er Egypten, der står for at holde grænsen til Gaza forseglet, så der ikke kommer en palæstinensisk eksodus. Og det er Egypten, der passer på Suez-kanalen, der er ekstremt vigtig for den internationale handel – ikke mindst for en søfartsnation som Danmark.
At både Danmark og EU samarbejder med præsident Sisis dystre og brutale regime, er desværre en nødvendighed. Men at invitere ham til taffel på slottet med kongefamilien er der vitterlig ingen, som tvinger os til. At regeringen byder en diktator til bal på den måde, er forstemmende.
fortsæt med at læse
