Nul, zero, zilch, ingenting. Det var resultatet, da embedsfolkene i Klima- og Energiministeriet torsdag skulle tælle, hvor mange der havde budt på opførelsen af tre nye havvindmølleparker i Nordsøen. »Meget skuffende« var den diplomatiske måde, klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) udtrykte det på. Det kan man roligt sige – og en del mere.
At ikke et eneste selskab ønskede at byde på havvindmølleparkerne i Nordsøen, er en katastrofe for dansk havvind og hele den grønne omstilling herhjemme. Næste havmølleudbud slutter i april, og hvis det går lige så skidt, er udsigten for det danske havvindmølleeventyr ualmindelig usikker. En undersøgelse af, hvad der var galt med udbuddet – var det kravet om statsligt medejerskab, som skræmte virksomhederne væk? – må nu iværksættes så hurtigt som overhovedet muligt. Det nytter ikke noget bare at pege fingre ad regeringen. Det var et bredt flertal, der stod bag udbuddet.
Men samtidig bør fiaskoen føre til en bredere refleksion over den grønne omstilling i Danmark. For trods udsigten til at nå målet om at reducere udledningen af drivhusgasser i 2030, går det langtfra som håbet.
De hypede energiøer i Nordsøen bliver tidligst til noget i 2036, og det er usikkert, om man når i mål med Bornholm som energiø. Planerne om at omdanne grøn el til brint er næsten gået i stå, og det samme gælder udbygningen af vind- og solenergi på land. Sidste år blev der opsat en vindmølle i Danmark. Til gengæld er der gang i afbrændingen af træflis, selv om det er usikkert, hvor grønt det egentlig er.
Alt er ikke den rene elendighed. Omstillingen af bilparken til el går meget hurtigere end forventet. Salget af elbiler overstiger salget af de fossile, og det er givet, at målet om en million elbiler i 2030 bliver nået og overgået. Danmark har verdens hurtigste omstilling af persontransporten til elbiler. Så alt er ikke tabt. Men noget skal ske. Hvordan kommer vi videre, hvordan får vi udnyttet de enorme energimuligheder i havet og vinden og helt droppet den sorte energi? Det haster med svar, men indtil videre blæser de – som Bob Dylan ville sige – stadig i vinden.
fortsæt med at læse
