»Dette er Europas time – ikke Amerikas time. Dette er et europæisk land, og det er ikke op til amerikanerne at løse krisen«.
Sådan lød det, da der for første gang siden Anden Verdenskrig var krig i Europa. Året var 1991. Krigen var borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien. Ordene blev udtalt af Jacques Poos, Luxembourgs udenrigsminister og den daværende formand for EU’s udenrigspolitiske råd. Men krigen på Balkan blev ikke Europas time, borgerkrigen stoppede først, da USA – alt for sent – greb ind.
Her knap 34 år senere er der atter krig i Europa. Det er tre år siden, at Rusland helt uprovokeret indledte sin invasion af Ukraine. Et anslag mod ikke bare Ukraines frihed, men hele den regelbaserede verdensorden og et åbenlyst brud på Ruslands egne løfter og traktater med Ukraine.
Nu er det vitterlig Europas time. Under Donald Trumps lederskab bevæger USA sig med stor hast i retning af det russiske verdensbillede, hvor magt er ret, og de mindre og svagere lande må bøje nakken. Uden Ukraines deltagelse har han indledt fredsforhandlinger med Rusland i Saudi-Arabien og løgnagtigt beskyldt Ukraines demokratisk valgte præsident, Volodymyr Zelenskyj, for at være både diktator og skyld i krigen.
Men bare fordi USA har valgt en dømt kriminel mytoman som præsident, må Ukraine ikke tvinges til en fredsaftale, der efterlader deres land fysisk decimeret og sårbart over for fremtidig russisk aggression. Hverken Donald Trumps eller Vladimir Putins løfter er det papir værd, som de er skrevet på. Begge ledere har eksplicit udtrykt ønske om at øge deres territorium på andre landes bekostning.
Let bliver det ikke, men for Danmark og Europa er krigen i Ukraine vigtigere end nogensinde. Det er der, kampen for Europas fortsatte frihed føres – og skal vindes. Og selv om det er hårdt, og det bliver dyrt, er det en kamp, vi kan vinde. Europa skal nu opruste så hurtigt som muligt, så vi i fremtiden kan kæmpe og forsvare os selv og vores værdier også uden USA.
Men også undervejs i processen må vi vise vores beslutsomhed og kampvilje: Vi kan passende starte med at beslaglægge de mere end 200 milliarder russisk-ejede euro, som er indefrosset i europæiske banker, og bruge dem til at finansiere Ukraines kamp og våben, nu hvor USA svigter. Møde talstærkt op til demonstrationen ved Ruslands ambassade i dag. Øge støtten til Ukraine endnu mere. På enhver måde gøre det klart for både Ukraine og Putin, at uanset USA’s svigt vil Europa kæmpe for friheden og sine værdier. Det er nu, det gælder.
Slava Ukraini!
fortsæt med at læse
USA har forladt Europa, og det er ikke en strategi at græde
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.
