Leder afMarcus Rubin

Kronikredaktør

Massakren på alawitterne er al-Sharaas store test.

Syriens nye stærke mand har sagt alt det rigtige. Nu skal han sætte handling bag ordene

Lyt til artiklen

Det syntes mirakuløst, da oprørerne i december på få dage og med få døde væltede Assad-regimet. I en tid med mange dårlige geopolitiske nyheder var det umådelig opmuntrende, at et af Mellemøstens mest brutale regimer blev styrtet, og at borgerkrigen, der har flået landet fra hinanden og sendt millioner på flugt, blev afsluttet. Spørgsmålet var naturligvis, hvad der kom i stedet.

Oprørerne blev anført af den tidligere Al-Qaeda-kriger Ahmed al-Sharaa, der nu er landets midlertidige præsident. Trods sin fortid som ekstremist har al-Sharaa fra starten – også længe før han blev Syriens leder – sagt, at han ønsker et Syrien med plads til alle etniske grupper og religiøse mindretal. Netop den religiøse rummelighed og etniske diversitet har været et af Syriens kendetegn, også under Assad-regimet. Det lød godt, men nu skal prøven stå. Sidste uge blev op mod 1.000 mennesker, heraf mange civile, dræbt i områderne langs Syriens middelhavskyst.

Præcis hvad der skete, er uklart. Men kystområderne er domineret af alawitter, den shiamuslimske sekt, som Bashar al-Assad tilhører, og titusinder af dem er flygtet til nabolandet Libanon. Frygten for at blive gjort til syndebukke for Assad-regimet er forståelig, og det er afgørende, hvordan den nye regering håndterer krisen. Regeringen må nedkæmpe de forskellige Assad-loyale oprørsgrupper, men samtidig skabe tryghed for, at den ikke vil tolerere angreb på alawitter eller andre mindretal. Første skridt til at genskabe tilliden bliver, at al-Sharaa nu lever op til sine løfter om at finde og retsforfølge alle gerningsmænd for massakrerne på civile alawitter.

Let bliver det ikke, men al-Shaara har lige indgået en aftale med de syriske kurdere – et andet presset mindretal – så umuligt er det ikke. Lykkes det, bør EU overveje at lempe de meget omfattende sanktioner mod Syrien. Storbritannien er allerede begyndt at ophæve sanktioner, og EU bør være klar til at gøre det samme. Syrien er sønderknust, og økonomien næsten fuldkommen smadret efter 14 års krig. Assads fald har givet Syrien en chance for en ny begyndelse og en bedre fremtid. Det er nu, den skal gribes.

Marcus Rubin

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her