Når Moderaterne lørdag mødes til deres fjerde årsmøde i Bella Center, er der meget at glæde sig over – og ganske meget at bekymre sig over. Det lykkedes Moderaterne at blive en central del af den midterregering, som var hele partiets raison d’etre, og Lars Løkke Rasmussen har personligt i den grad løftet opgaven som udenrigsminister. I en mildt sagt udfordrende geopolitisk tid har Lars Løkke med få undtagelser haft en sikker hånd, både når det gælder Gaza-krigen, krisen med USA og EU’s akutte behov for at kunne forsvare sig. Han har ikke været bange for at italesætte udfordringerne og kompleksiteten i den nye verdensorden.
Men i Bella Center lørdag er det ikke rollen som udenrigsminister, der er fokus på; det gælder Moderaterne, det parti, som Løkke bankede op af stort set ingenting efter sin kaotiske exit fra Venstre. Og her ser det betydeligt mere broget ud, for ikke at sige direkte bekymrende.
Valget i 2022 gik forrygende. Moderaterne stormede ind med 16 mandater og godt 9 procent af stemmerne. Men siden er det gået den anden vej. Partiet har mistet 5 medlemmer af sin folketingsgruppe og gennemlevet talrige skandaler – fra partimedlemmer med meget unge kærester over #MeToo-sager til en spektakulær arbejdsmiljømæssig nedsmeltning i partikontoret på Christiansborg. Kaosset har sat sig klare spor i meningsmålingerne, hvor Moderaterne længe har ligget til at blive omtrent halveret.
Alle nye partier har børnesygdomme, men skal Moderaterne være mere end et overgangsfænomen, er det nu, der skal styr på klovnebussen. Der er folketingsvalg senest næste efterår. Løkke er uomtvisteligt en af sin generations bedste politiske begavelser. Men om hans parti kan overleve på længere sigt, er endnu meget uvist. Skal Moderaterne være andet og mere end en fiffig opstillingsplatform for Lars Løkke Rasmussen, må andre snart træde frem og vise, at det er et rigtigt parti og ikke et udvidet enmandsshow.
fortsæt med at læse
