Den sidste osmanniske sultan, Mehmed VI, sad en kort periode fra slutningen af Første Verdenskrig til 1921 og kunne magtesløs se sit rige smuldre. Ud af ruinerne af Det Osmanniske Rige opstod det moderne Tyrkiet, et land, der strækker sig fra Europa til Irak. Det blev skabt af den sekulære Atatürk, der rykkede hovedstaden til Ankara i det centrale Anatolien. I dag, godt et århundrede senere, er en ny slags islamisk sultan ved at konsolidere sin magt i Tyrkiet og knuse dets demokrati.
At landets præsident og stærke mand, den islamistiske Recep Tayyip Erdogan, har svækket demokratiet og retsstaten i Tyrkiet, har længe været klart. Erdogan har været ved magten i Tyrkiet i årtier – siden 2003, først som ministerpræsident og siden 2014 som præsident. Efter et kupforsøg i 2016 har han samlet mere og mere magt hos sig selv og aktivt undergravet domstolene. Men i sidste uge tog Tyrkiet et meget stort skridt hen imod autokrati, da politiet anholdt borgmesteren i Istanbul, Ekrem Imamoglu.
Den 54-årige Imamoglu er Erdogans primære politiske rival, og anholdelsen kom på mistænkelig vis, umiddelbart inden det førende oppositionsparti, CHP, skulle vælge ham som deres præsidentkandidat. Valgt som præsidentkandidat blev han dog, nu blot in absentia, og siden har der været massive demonstrationer og protester. Anholdelsen kom, lige efter at universitetet i Istanbul pludselig annullerede Imamoglus kandidatgrad, hvilket kan hindre ham i at opstille til præsident. Og det kommer samtidig med en kampagne for at ændre forfatningen, så Erdogan kan genopstille om tre år.
Det hele er dystert, og det kommer på et meget skidt tidspunkt for Europa. Nu, hvor USA under Donald Trumps ledelse vender Europa ryggen mere og mere, har vi i stigende omfang brug for en tæt alliance med Tyrkiet. Men strudsestrategien nytter ikke noget. EU må klart sige fra over for Erdogans anslag mod demokratiet og bruge de magtmidler, som vi har – ikke mindst de økonomiske – for at forsøge at vende udviklingen. Ja, vi har brug for Tyrkiet i en farlig og uforudsigelig verden. Men Tyrkiet har også brug for Europa og EU.
fortsæt med at læse
