Kritikken var hård, da regeringen og dens forligspartnere i 2023 vedtog universitetsreformen, som indebærer, at universiteterne frem mod 2030 skal skære 10 procent ned i deres optag. Hvorfor begrænse adgangen til viden og uddannelse på højeste niveau, når sådanne kompetencer efterspørges i en tid med øget global konkurrence? Fordi samfundet har brug for, at flere unge tager uddannelse som pædagog, lærer, socialrådgiver og sygeplejerske, lød svaret. Reformen skulle altså få unge, som måtte brænde for den faglighed, som eksempelvis en uddannelse på CBS eller DTU giver, til i stedet at søge mod en velfærdsuddannelse – eller håndværkeruddannelse.

Den logik er braset sammen nu, hvor tallene for årets uddannelsesoptag foreligger. I alt har 10.693 unge fået et afslag om optagelse på en videregående uddannelse, samtidig med at søgningen til de fire store velfærdsuddannelser er faldet med 4 procent. På sygeplejerskeuddannelse er optaget 8 procent færre i år.