Et af de krav, man må stille til velfærdsstatens forvaltere, er, at pengene fra den fælles cigarkasse bruges fornuftigt. I forløbet omkring udflytningen og beslutningen om at nedlægge Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) er det svært at se bare et gran af fornuft.
Først skulle EVA flytte fra København til Holbæk som led i planen om at flytte statslige arbejdspladser ud af hovedstaden. Så skulle EVA vente i fem år på, at flytningen faktisk kunne lade sig gøre, fordi der manglede egnede lokaler. Og her fem år senere skal instituttet nedlægges. Er der nogen voksne hjemme? Nogen, der kan regne? Nogen, der har tænkt beslutningen igennem?
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.
