Ingen ved, hvor mange der er blevet dræbt under de seneste ugers protester i Iran. Men at tallet skal tælles i tusinder, måske titusinder, er givet. Måske kommer det endelige antal ofre aldrig frem, men i takt med at regimet har genoprettet internetadgangen i Iran, siver rædselshistorierne ud. Om unge mennesker, der er blevet henrettet med koldt blod. Om udbrændte busser midt i storbyerne. Om sikkerhedsstyrker, der har skudt direkte ind i menneskemængderne. Og om hospitaler, der flyder over med døde i en sådan grad, at de efterladte nu må grave sig gennem bunker af lig for at finde deres kære.

Få var allerede inden de seneste uhyrligheder i tvivl om det iranske regimes brutalitet. Men med nedslagtningerne af demonstranterne i de seneste uger er selv det sidste figenblad af legitimitet faldet. Præstestyret har ingen hæmninger og vil gøre alt – selv dræbe tusinder af uskyldige iranere – for at bevare magten. På den korte bane kan strategien virke; blodbadet har tilsyneladende knust protesterne for denne gang, og revolutionsgarden har forskanset sin magt.