Med USA’s aftale om køb af russisk dieselolie rækker præsident Donald Trump endnu en hjælpende hånd til Vladimir Putins bloddryppende regime i Kreml.
Dels kan den give et økonomisk presset Rusland tiltrængte indtægter til dets angrebskrig i Ukraine. Dels er det en propagandasejr for et Putin-regime, USA’s europæiske allierede har forsøgt at isolere. Og dels udstiller det, hvor svag Nato-alliancen er post Trump: Sammenholdet forudsætter, at det ikke støder mod en desperat amerikansk præsidents kortsigtede interesser.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.